Cookiepolitik
Eksportelli sætter kun én cookie uden samtykke: _eksportelli_consent, som husker dit valg i 180 dage. Statistik via Google Analytics 4 og eventuelle markedsføringscookies indlæses først, når du har trykket accepter i banneret.
En cookie er en lille tekstfil, som en hjemmeside lægger i din browser, og som kan læses igen ved senere besøg. Nogle er nødvendige for, at siden fungerer. Andre måler, hvordan siden bruges, eller om en annonce har virket, og dem må vi kun sætte, hvis du siger ja.
Du bliver spurgt, første gang du besøger sitet.
Hvordan virker samtykket?
Google Consent Mode v2 kører på alle sider, og standardværdierne sættes, før noget måleværktøj
indlæses. Standarden er afvisning: analytics_storage, ad_storage, ad_user_data og ad_personalization står alle på denied,
indtil du aktivt trykker accepter.
Trykker du accepter, gemmes valget i cookien _eksportelli_consent med værdien granted, og først derefter aktiveres Google Analytics 4. Trykker du kun nødvendige,
gemmes værdien denied, og vi sletter samtidig de sporingscookies, der måtte ligge i
browseren i forvejen.
Hvilke cookies bruger sitet?
Nødvendige
| Navn | Formål | Sat af | Levetid |
|---|---|---|---|
_eksportelli_consent | Husker, om du har accepteret eller afvist statistik og markedsføring | eksportelli.dk | 180 dage |
Cookien er en førstepartscookie og indeholder kun ordet granted eller denied. Den kan ikke bruges til at identificere dig, og den kræver ikke samtykke,
fordi den netop er der for at respektere dit valg.
Statistik, kun efter accept
| Navn | Formål | Sat af | Levetid |
|---|---|---|---|
_ga | Skelner besøgende fra hinanden med et pseudonymt id | Google Analytics 4 | 2 år |
_ga_* | Holder styr på den enkelte session i det pågældende måle-id | Google Analytics 4 | 2 år |
Vi bruger statistikken til at se, hvilke sider der bliver læst, og hvor folk falder fra. Ikke til at følge enkeltpersoner. Måler vi ikke noget, ved vi heller ikke, hvad der er værd at forbedre, men det er stadig dit valg.
Markedsføring, kun efter accept
| Navn | Formål | Sat af | Levetid |
|---|---|---|---|
_fbp | Måler, om et besøg stammer fra en annonce på Facebook eller Instagram | Metas pixel | 3 måneder |
_fbc | Gemmer klik-id'et fra en annonce, så konverteringen kan tilskrives | Metas pixel | 3 måneder |
De to cookies sættes kun, hvis vi kører annoncer, og kun hvis du har accepteret. Har du afvist, indlæses pixelen slet ikke, og der bliver ikke sendt data til Meta.
Knappen Cookie-indstillinger
Nederst på hver eneste side, i footeren under Information, ligger knappen Cookie-indstillinger. Den sletter samtykkecookien og henter banneret frem igen, så du kan vælge forfra. Det gælder begge veje: du kan både fortryde en accept og give et samtykke, du tidligere har sagt nej til.
Fortryder du en accept, sletter vi samtidig de cookies, der er sat på baggrund af den, altså _ga, _ga_*, _gid, _gcl, _fbp og _fbc. Du kan også altid slette cookies direkte i din browsers indstillinger.
Hvad med de oplysninger, du sender i formularen?
De har ikke noget med cookies at gøre. Navn, mail, telefon og bildata fra formularen behandles som personoplysninger, og formål, retsgrundlag, databehandlere og opbevaringstid står i privatlivspolitikken.
Hvem står bag?
Sitet drives af Selesto ApS, CVR-nr. 39321688, Nupark 51, 7500 Holstebro. Spørgsmål om cookies eller persondata sendes til info@eksportelli.dk. Er du utilfreds, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Vilkårene for vores ydelser står i handelsbetingelserne, og hvad vi laver, kan du læse under om Eksportelli.
Spørgsmål om cookies
Hvilke cookies sættes, hvis jeg siger nej?
_eksportelli_consent, som husker dit valg. Den er nødvendig for, at banneret ikke dukker op ved hvert sidevisning, og den kræver ikke samtykke. Der sættes ingen statistik- eller markedsføringscookies.