Eksport eller salg i Danmark?

Hvorfor er det danske salg matematisk foran?

Fordi de 15 procent aldrig kommer med over grænsen. Sælger du bilen herhjemme til handelsprisen, får du hele afgiftsindholdet betalt af den næste danske ejer. Eksporterer du, får du bilens værdi uden dansk afgift, og oveni får du afgiftsindholdet retur fra staten, men først når fradraget på 15 procent er trukket fra (registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 3).

Gabet er ikke et skøn. Det er fradraget plus ekspeditionsgebyret på 2.250 kr. plus prisen for det udvidede registreringssyn. Intet andet.

Tre biler, samme regnestykke

Tallene herunder er regnet med 2026-satserne. Kolonnen længst til højre er det, du skal hente ind i udlandet, før eksportsporet blot matcher en fuld dansk handelspris.

Regneeksempler med 2026-satser. Syn sat til 900 kr., midt i intervallet 750 til 1.025 kr. Vejledende. Kilde: Registreringsafgiftslovens § 7 b , Motorstyrelsen om eksport af bil , Motorstyrelsens satser

Læg mærke til, at gabet vokser med bilen. På den dieseldrevne SUV er det 35.030 kr., fordi fradraget er de fulde 15 procent af et stort afgiftsgrundlag. På den lille ti år gamle bil er det 11.650 kr., og her er det minimumsfradraget på 8.500 kr., der binder, ikke procenten.

Sådan fordeler prisen sig

Familiebilen til 165.000 kr. er den type, spørgsmålet oftest handler om. Sådan ser den danske pris ud indefra:

Den blå og den grønne søjle er, hvad eksportsporet kan levere. Den rustfarvede bliver liggende i Danmark. Trækker du gebyret og synet fra de to første, ender du på 150.705 kr. mod 165.000 kr. ved et dansk salg til fuld pris.

Hvornår vinder eksport så alligevel?

Når den ene af de to forudsætninger ovenfor ikke holder. Og det gør de ofte ikke.

Den første forudsætning er, at du faktisk får den fulde danske handelspris. Det gør du ikke hos en forhandler, for buddet skal rumme klargøring, garanti, ståtid og avance. Byder forhandleren mere end 14.295 kr. under handelsprisen på familiebilen i eksemplet, er eksportsporet foran. Netop det er begrundelsen for fradraget på 15 procent: lovforarbejderne kalder det en gennemsnitlig forhandleravance, så eksport ikke stilles bedre end et salg herhjemme (Den juridiske vejledning). Fradraget er altså kalibreret til at gøre de to veje omtrent lige gode for en gennemsnitsbil, og præcis derfor afgøres valget af, hvor langt fra gennemsnittet din bil ligger.

Den anden forudsætning er, at bilen er lige så meget værd i udlandet som herhjemme uden afgift. Skal eksporten matche et dansk salg til fuld pris på familiebilen, skal køberen ude give 16 % mere end den danske værdi uden afgift. På SUV'en er kravet 19 %.

Kravet er klart højest på den billige bil. Det er den vigtigste konklusion på hele siden: eksport er en dyr vej for en billig bil, fordi minimumsfradraget og gebyret vejer tungt i forhold til beløbet. De to dyrere biler ligger derimod tæt, og forskellen mellem dem handler ikke om prisen, men om afgiftsandelen. Jo større en del af den danske pris der er afgift, jo mindre er den værdi, merprisen skal måles i forhold til, og derfor ender den dieseldrevne SUV lidt over familiebilen, selv om den er mere end dobbelt så dyr.

De to spor sammenlignet

Penge er kun den ene halvdel. Den anden er tid, papirer og risiko, og her er forskellen mindst lige så tydelig.

Den tredje mulighed

Er bilen for gammel eller for medtaget til begge spor, står valget mellem skrotpræmien og ingenting. Skrotningsgodtgørelsen er et fast beløb, og de to ordninger udelukker hinanden: en betingelse for præmien er udtrykkeligt, at bilen ikke må eksporteres eller indregistreres i et andet land bagefter (borger.dk). Grænsen for, hvornår hvad giver mening, har vi regnet ud på siden om skrot kontra eksport.

Vil du se, hvad afgiftsindholdet typisk udgør på tværs af bilmodeller, ligger tallene i vores eget eksportindeks. Og skal bilen ud af landet, gennemgår vi de tre veje under salg til eksport og de konkrete beløb pr. biltype under hvad bilen kan give.