Sælg bilen til eksport: sådan ser regnestykket ud

Hvad får man egentlig for en bil til eksport?

Der findes ikke ét svar, og enhver, der giver dig et tal uden at have set bilen og afgiftsindholdet, gætter. Men regnestykket bag er til gengæld helt fast, og det kan du selv kontrollere, inden du siger ja.

To beløb lægges sammen. Det ene er, hvad bilen er værd i udlandet, altså uden den danske registreringsafgift. Det andet er eksportgodtgørelsen, som staten betaler tilbage, når bilen afmeldes fra Køretøjsregisteret og føres ud af landet (registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1). Fra summen går så alt det, der koster undervejs.

Hvad består et bud fra en eksportør af?

Tag en almindelig benzinbil med en dansk handelspris på 185.000 kr. og en udledning på 152 g CO2 pr. km. Sådan fordeler prisen sig efter 2026-satserne:

De to første søjler er puljen, altså 172.047 kr. Det er det maksimale, der overhovedet er på bordet i eksportsporet. Og det er stadig ikke det, du får.

For inden nogen får en krone, skal det udvidede registreringssyn betales, typisk 750 til 1.025 kr. hos synsvirksomhederne, og Motorstyrelsen skal have 2.250 kr. i ekspeditionsgebyr ved anmodningen. Så er der 168.897 kr. tilbage. Derfra skal eksportøren dække transporten til køberen i udlandet, den periode hvor pengene fra staten er bundet i sagen, risikoen for at bilen ikke kan sælges til den forventede pris i udlandet, og endelig sin egen fortjeneste. Det er derfor, buddet lander under puljen, og det er ikke i sig selv et dårligt bud. Det er prisen for, at en anden løber risikoen og lægger arbejdet.

Regneeksempel med 2026-satser. Vejledende. Kilde: Registreringsafgiftslovens § 7 b , Motorstyrelsen om eksport af bil , FDM om toldsyn

Når der ikke er noget at hente

Fradraget er ikke procentuelt hele vejen ned. Under et vist niveau binder minimumsfradraget på 8.500 kr., og så bliver puljen tynd i en fart. En benzinbil til 39.000 kr. giver 7.344 kr. i godtgørelse. Gebyret alene er 2.250 kr.

Så den bil skal sælges på andet end afgiften retur.

Det er værd at regne efter først, og tallene for forskellige biltyper står samlet her.

Hvordan sælger man biler til eksport? Tre veje

Valget handler mest om, hvor meget arbejde du vil lægge, og hvor længe du kan vente på pengene. Godtgørelsen udbetales nemlig først, når udførslen er dokumenteret.

Den tredje vej er ny for de fleste. Frem til 2024 krævede Motorstyrelsen dokumentation for, at bilen var solgt til eksport eller ville blive brugt i udlandet. Landsskatteretten underkendte den praksis i SKM2024.27.LSR, og siden 6. maj 2024 skal ansøgeren alene dokumentere, at bilen faktisk er ført ud af Danmark (Motorstyrelsen). Alle øvrige betingelser er uændrede.

Hvem opkøber biler til eksport?

Eksportører, forhandlere med faste aftagere i udlandet og opkøbere, der handler videre til forhandlere i blandt andet Tyskland, Polen og en række lande uden for EU. Der findes ingen offentlig autorisationsordning: enhver virksomhed må købe biler op med eksport for øje.

Til gengæld er der ét sted, hvor branchen ikke længere har en genvej. Selvanmelderordningen på eksportområdet blev afskaffet, og fra 1. juli 2020 er det Motorstyrelsen, der værdifastsætter alle køretøjer, der anmeldes til eksport (Den juridiske vejledning). En professionel eksportør og en privatperson går altså gennem den samme sagsbehandling og venter den samme tid. Det, du køber hos en eksportør, er arbejdet og køberkontakten, ikke en hurtigere sagsgang hos myndigheden.

Hvad du bør spørge om, inden du siger ja

• Er buddet et fast beløb, eller afhænger det af Motorstyrelsens værdifastsættelse?
• Hvem betaler synet og ekspeditionsgebyret, hvis anmodningen bliver afvist?
• Hvornår overgår ejerskabet, og hvem står som ejer, når godtgørelsen udbetales?
• Hvem afleverer nummerpladerne, og hvornår får du kvitteringen på afmeldingen?
• Er der pant i bilen, og er det aflyst i Bilbogen inden anmodningen?

Det sidste punkt er det, der oftest vælter en handel. Er der tinglyst pant, udlæg eller ejendomsforbehold i Bilbogen på anmodningstidspunktet, afvises anmodningen efter § 7 c, stk. 3, og gebyret er brugt. Vi har samlet rækkefølgen på siden om biler med lån i.

Hvad skal du have klar?

Papirarbejdet er overskueligt, men Motorstyrelsen afviser sager på detaljer. Dokumentationen falder i tre kategorier: ejerskab, salg og selve udførslen (Den juridiske vejledning).

• Registreringsattestens del 1 og 2, samt begge nøglesæt hvis de findes.
• Købsaftale eller faktura med handelsdato, stelnummer, navne og adresser på begge parter, samt CVR-nummer hvis der er en virksomhed involveret.
• Synsrapporten fra det udvidede registreringssyn, højst 4 uger gammel ved anmodningen.
• Kvittering fra nummerpladeoperatøren på, at pladerne er afleveret.
• Bevis for udførslen: et CMR-fragtbrev med stelnummer og underskrevet modtagelsesrubrik, en registreringsattest fra modtagerlandet, eller en eksportangivelse ved eksport uden for EU.

En salgsfaktura alene er ikke nok. Vestre Landsret har slået fast, at det ikke er tilstrækkeligt at sandsynliggøre, at bilen ikke længere befinder sig i Danmark, netop fordi §§ 7 b og 7 c indeholder et egentligt dokumentationskrav.

Eksport eller et almindeligt salg herhjemme?

Det er det spørgsmål, der burde komme først. Ved et dansk salg får du bilens fulde værdi med afgiftsindholdet i, og du slipper for både syn, gebyr og ventetid. Ved eksport får du bilens værdi uden afgift plus godtgørelsen, og den er per definition mindre end afgiftsindholdet, fordi de 15 procent trækkes fra.

Eksport vinder, når bilen er svær at sælge herhjemme, eller når den er mere værd i udlandet, end den er værd i Danmark uden afgift. Vi har regnet begge spor igennem på siden om at vælge kanal. Vil du hellere selv stå for det hele, gennemgår vi arbejdsbyrden trin for trin under gør det selv.